top of page
Kontakt: +45 31 39 11 32​

"Feedback gives udelukkende på adfærd"

Feedback

" Ingen High Performance Kultur - uden en Feedback Kultur"
Hvordan er det egentlig med Feedback?

 

Feedback bringer udvikling, læring, energi, forbedret performance og øget motivation. Samtidigt er der ikke mange, for hvem det falder naturligt at give anerkendende og udviklende feedback i nuet, hvor den hører til. Der findes mange gode forklaringer på dette: Jeg vil ikke skade relationen, jeg vil ikke sparke til en der ligger ned, hun ved godt, at det var en god præstation, jeg vil ikke risikere en aggressiv reaktion, jeg er ikke sikker på om jeg har ret, det rette øjeblik kom aldrig - og mange andre misforståede hensyn. Det svære ved feedback er det, som vi forestiller os, vil være konsekvensen. Feedback er ikke et angreb og bør ikke være det. Det er en mulighed for at øge performance, og det er et uundgåeligt værktøj, hvis der skal skabes høj performance individuelt såvel som hos teams. Ingen feedbackkultur - ingen høj performance.

Hvordan jeg arbejder med Feedback

 

Feedback er i virkeligheden nok det simpleste værktøj i performance lederens og andre højt performende menneskers hverdag. Jeg benytter mig af en meget simpel model, som er let at huske. Det er nemlig første skridt - en solid struktur for din feedback, så det bliver lettere at træne. Feedback skal nemlig trænes, både som giver og modtager. Når jeg arbejder med feedback, kombinerer jeg det ofte med andre emner, så der bliver live-situationer at træne feedback på. Mulighederne er mange, og en meget effektiv måde er at løse outdoor eller indoor opgaver sammen, som man derefter kan træne feedback på.

bottom of page