Kontakt: +45 31 39 11 32
"Konen dør . Manden dør." = Information.
"Konen dør. Manden dør af sorg." = Storytelling
Storytelling
"Den bedste måde at skabe handling på, er at fremkalde følelser"
Hvad handler det om?
Storytelling er for leverance af budskaber, hvad olie er for en motor - det får processen til at glide med mindre modstand, slitage og problemer. Alle mennesker har historier, men få formår at formidle dem, så de gør indtryk. Heldigvis kan alle lære de grundlæggende værktøjer, der skal til for at blive en god storyteller.
Med storytelling taler du til dit publikums følelser gennem den del af hjernen, der kaldes det limbiske system. Det betyder, at du i stort omfang undgår at modtageren tager faktisk stilling før du har fortalt din historie til ende. En god storytelling giver dig således mulighed for at fange folks opmærksomhed og hjælpe dem med at forstå det grundlæggende budskab, du ønsker at formidle, inden de begynder at tænke for og imod. En historie er eksempelvis god at bruge til at forklare det store hvorfori en forandring.
Åbent kursus - "Fang dit Publikum med en god Historie"
Når vi oplever en person, som er god til storytelling, tænker vi sjældent over det. Vi er derimod fanget og interesseret i, hvordan historien ender. Hvad er plottet, budskabet, konflikten, løsningen og konklusionen? Vi er grebet og føler os i sikre hænder.
Storytelling kan trænes. På dette kursus vil vi gennemgå de grundlæggende byggesten for at fortælle en god historie. Det vil blive tydeligt, hvad forskellen på informationsformidling og storytelling er. Det er i virkeligheden ganske simpelt, og der er en kæmpe forskel.
Du vil bygge dine egne historier, og der vil være træning af storytelling, feedback, læring, samt konkrete input, du kan tage med videre. Det vil være en fordel, hvis du har deltaget i kurset ”Ud over scenekanten”, da du her vil have fået værktøjerne til, hvordan du bruger dig selv bedst muligt, så din storytelling kan have maksimal effekt. Der er forberedelse inden kurset, og der er et maksimalt deltagerantal på 8 personer.
Tilpasset workshop / kursus
Har I en gruppe, et lederteam, eller et andet team, som har behov for træning i storytelling, eller som måske står overfor en bestemt forandring, som skal kommunikeres? Så kan jeg tilbyde et skræddersyet forløb, hvor I får mulighed for at træne og skærpe netop de budskaber, I vil kommunikere via storytelling. Vi vil også træne hvad jeg kalder ”message træning”, hvor I vil få en effektiv måde at arbejde med mulige indvendinger på og blive synkroniseret på besvarelsen af kritiske spørgsmål.
Der vil inden kurset være behov for en grundig afdækning af jeres konkrete behov, og der vil være forberedelse inden afholdelsen af workshoppen. Indholdet kan kombineres med indholdet i kurset “Ud over scenekanten”.
Individuelt forløb
Har du behov for sparring, input, feedback, coaching og inspiration omkring konkrete udfordringer, du står overfor i forbindelse med kommunikation og formidling, af for eksempelvis forandringer? Så har jeg solid erfaring med individuelle forløb og enkeltstående møder. Jeg siger tingene som de er, og jeg påtager mig gerne medarbejderens/modtagerens rolle og udfordrer din historie. Dernæst kan vi sammen lave, hvad jeg kalder ”message træning”, hvor vi træner mulige og umulige indvendinger.